Kontorartikler

Hvorfor du altid burde have god kakao på kontoret

Der findes faktisk ikke noget, der er mere lækkert, end en god kop kakao. Kakao er en ældgammel drik, som er blevet nydt af masser af mennesker i løbet af verdenshistorien. Kakaoplanten stammer oprindeligt fra Sydamerika, men dyrkes nu også i andre af jordens tropiske områder. Ud fra kakaoplanten udvindes altså chokolade, som er manges favoritslik til en fredag aften. Det er dog også en rigtig god idé at have god kakao stående inde på sin arbejdsplads. Kakao har nemlig en opkvikkende effekt og har mange sunde egenskaber, der kan komme dig selv og dine kollegaer til gode på en stressende og lang arbejdsdag.

“Gudernes drik”

Kakao er stadigvæk kendt som “gudernes drik”. Det var nemlig indianerne i Amazonas Junglen, der i årevis havde kakaoen for dem selv. Før havde kakao været en bitter drik, som mange sydamerikanere havde drukket i forbindelse med hellige ritualer. De forskellige indianske folkegrupper havde også for længst fundet ud af, at kakao havde en beroligende og energigivende virkning. Med kolonismen fik den vestlige verden også fat i kakaoen og begyndte at sejle den tværs over Atlanterhavet. Snart blev kakao en af de dyreste handelsvarer, idet varens succes var enorm. Det var hovedsageligt Spanien og Portugal, som stod for handelen. Varen blev kaldt for det brune guld.  Chokolade, som vi kender den i dag, blev senere hen udviklet af den spanske overklasse, som blandt andet tilsatte sukker til kakao. Derefter spredte den klassiske kakao sig hurtigt til hele Europa. Først blandt overklassen og senere også resten af samfundet.

Kakao med en kollega

Såkaldte “kakao ceremonier” er begyndt at blive uhyre populære indenfor den spirituelle verden, og det er ikke en tilfældighed, at det lige er kakao, som hitter. Kakao har nemlig adskillige fordele og egenskaber, der gør den til en vigtig råvare at have stående i ethvert køkken. Først og fremmest er kakao opkvikkende, men ikke i en så ekstrem grad som kaffe. Kakao indeholder blandt andet flavonoider, som er stoffer, der siges at styrke hjerte og kredsløb. Der er derudover også meget magnesium og adskillige antioxidanter i kakao. Samtidig har man fundet ud af, at kakao er med til at producere mere endorfin i kroppen, hvilket er et stof, der gør os gladere og er med til at modvirke stress. Men vigtigst af alt er kakao smadder lækkert, og man kan nærmest få en følelse af nostalgi ved at drikke en kop varm kakao. Af alle disse grunde og flere burde du altid have god kakao på kontoret. Så kan du få en beroligende drik uden at få for meget koffein i løbet af dagen, mens det også er super let at tilberede en kop lækker kakao. På den måde vil du blive en bedre kollega med mere overskud, der kan arbejde endnu mere effektivt. Derudover vil dine kollegaer helt sikkert blive glade for, hvis du også serverer dem en kop. Du skal desuden ikke være bange for at tage på i vægt, for kakao er generelt meget sundt. Jo mørkere kakaoen er, jo sundere er den også, men generelt kan man aldrig gå galt i byen med råt kakaopulver eller rå kakaonibs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.