Ledelse

Har du styr på din virksomheds økonomi?

Uanset om din virksomhed har nogle år på bagen, er nystartet eller måske fortsat kun er en idé, er det vigtigt at have styr på virksomhedens økonomi. Både fordi det er lovpligtigt at offentliggøre et årsregnskab hvis du har et anparts- eller aktieselskab, men bestemt også fordi det er vitalt for at din virksomhed kan få succes.

Læs med her, og bliv blandt andet klogere på hvorfor det er så vigtigt at have styr på økonomien, og hvordan det kan gøres.

Derfor er det vigtigt at have styr på økonomien

Der er mange gode grunde til hvorfor det er vigtigt at have styr på økonomien i en virksomhed. Her følger en liste med nogle af dem:

  • Styr på økonomien giver overblik over virksomhedens situation

Er der styr på økonomien, har du bedre mulighed for at kunne overskue virksomhedens situation. Hvis økonomien sejler, er det nærmest umuligt at drive virksomheden, da du ikke ved hvad du har råd til, og hvad du ikke har råd til.

  • Det er vigtigt at have styr på økonomien hvis virksomheden skal få succes

Hvis din virksomhed skal få succes – hvilket du helt naturligt ønsker – er der nødt til at være styr på det økonomiske aspekt af det at drive virksomhed. Det er nemlig kun med økonomisk overblik at du kan planlægge din virksomheds strategi, og derved lede den sikkert mod succes.

  • Med styr på økonomien, undgår man mange faldgruber

Har du også forarget fulgt med i Tv-programmet Luksusfælden, hvor de medvirkende gang på gang har købt ting, som de slet ikke havde råd til – måske endda for lånte penge? Ofte viser det sig at de har gjort dette fordi de ikke havde det fjerneste overblik over deres økonomi.

Tag ved lære af deres dårlige eksempel, og hav styr på din virksomheds økonomi. Så vil du nemlig kunne undgå mange af de klassiske faldgruber, som Luksusfældens deltagere gang på gang havner i.

Hvad er det nu fidusen er med et driftsbudget?

Når man så vil have styr på økonomien i sin virksomhed, støder man helt sikkert på begrebet budget. Men hvorfor er det nu lige, at det er så vigtigt at lave et budget?

Grunden er, at man med et budget kan danne sig en idé om sin virksomheds fremtidige økonomi. Ved at lægge et driftsbudget vil man nemlig kunne se for sig hvordan man forventer at sin virksomheds indtægter og udgifter vil udvikle sig over den kommende tid, ofte et år.

Skal der derfor skabes overblik i virksomheden omkring den fremtidige økonomi, er det derfor vigtigt at få lagt et driftsbudget. Har man nemlig dette på plads, bliver det meget nemmere at gå ud og lægge en strategisk plan for virksomhedens fremtid. Med et driftsbudget i hånden har man nemlig en idé om hvad virksomheden får råd til hvornår.

På den måde undgår man at bruge penge forkert, og forøger derfor sine chancer for at få succes med sin virksomhed – hvad enten den er nystartet, eller først skal til at sættes i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.