Kontorartikler

3 smarte accessories til kontoret

I et godt kontormiljø er det afgørende, at indretningen er effektiv og praktisk, så medarbejderne har de bedste forudsætninger for at udføre deres job på bedste vis. Men i denne sammenhæng er det i virkeligheden lige så vigtigt, at arbejdspladsen er behagelig og smuk, da du på den måde skaber en god trivsel. Dette kan du opnå ved at eksperimentere med bl.a. interiør, velvalgt kunst i pæne rammer og en god belysning. Du kan eksempelvis hos GBA Nordic vælge over 4500 billedrammer.

Læs med, når vi koger vores bedste tips til indretning af kontorer ned til tre must-haves, der på hver sin måde skaber det rare arbejdsmiljø, som du ønsker for din virksomhed.

1: God belysning alle vegne

God belysning er alfa og omega på enhver arbejdsplads – en pointe inden for indretning, som mange typisk glemmer i et lidt for stort fokus på korrekte kontorstole og hæve-sænke-borde. Og selv om komfort i særdeleshed er vigtigt på en arbejdsplads, hvor medarbejdere gerne bruger deres computer mange timer om dagen, så har den rigtige lyssætning altså i lige så høj grad betydning for det gode arbejdsmiljø.

Vær derfor opmærksom på, hvorvidt kontorområderne er for mørke eller for lyse, da begge lyssætninger kan skabe forstyrrelser for medarbejderne. Ovenbelysning er selvfølgelig central her og er et indsatsområde, hvor virksomheden kan vise et stort ansvar.

Tænk dog også som den enkelte medarbejder på selv at stille krav til belysningen af din desk. Læser du bl.a. mange rapporter på en dag, er en god skrivebordslampe altid at anbefale. Og det kan du også selv tage medansvar for, så dine øjne holder mange år endnu.

2: Skab god stemning med kunst

Når virksomheder og organisationer i dag er særligt optaget af at effektivisere og opnå vækst, kan noget så banalt som en god stemning af og til blive helt glemt. Og dette er en skam, da et smukt og behageligt miljø også har noget at sige, når det gælder medarbejdernes trivsel.

Her er kunst og plakater en enkel, men effektiv måde at hygge om den enkelte medarbejder på. Uanset hvilken type arbejdsplads, netop du arbejder på, vil der helt sikkert kunne findes smuk kunst, som kan gøre en forskel for atmosfæren hos jer.

Lad os blive lidt mere konkrete. En legende og farverig plakat kan eksempelvis sprede glæde i ethvert lokale. Modsat kan et smukt naturfotografi skabe ro og balance. Det står derfor klart, at der ved at lege med udtryksformer på vægge i en virksomhed kan opnås vidt forskellige udtryk. Det er en vigtig pointe, som din virksomhed sagtens kan udnytte og lege med til alles glæde.

TIP! Vær i denne sammenhæng bevidst om, at en flot ramme omkring et maleri eller en plakat gør underværker. Prioriter derfor med fordel en smuk ramme over et dyrt maleri, da rammen sætter prikken over i’et.

3: Effektive accessories på skrivebordet

Til slut er det værd at nævne accessories, der udgør alverdens hjælperedskaber i enhver virksomhed.

Accessories udgør eksempelvis sakse, hulle- og klipsemaskiner, som alle er helt almindelige redskaber i kontorlivet. Disse værktøjer er praktiske løsninger, og de skal derfor først og fremmest være effektive og smarte, da det kræver unødvendig tid, hvis de ikke virker optimalt.

Alle disse skrivebordsredskaber kan dog samtidig udnyttes i indretningen, da de kan danne et flot og strømlinet look udadtil i kontormiljøet, hvis din virksomhed vælger at prioritere dette. En idé, der med fordel kan anvendes til større arbejdspladser, hvor udtrykket ellers kan fremstå meget rodet.

I denne sammenhæng kan der også leges med pynt og personlige genstande blandt medarbejderne. Måske skal der eksempelvis opfordres til at gøre skrivebordet mere personligt med portrætter og pynt hjemmefra? Eller måske vil din virksomhed elske at have grønne planter og friske blomster stående?

Uanset tilgangen står ét i hvert fald klart: accessories er en smart og nem genvej til et praktisk og smukt miljø på dit kontor. Vær derfor snedig og udnyt chancen for at skabe en rar atmosfære blandt dine medarbejdere – eller blot hos dig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.